Jeg kan godt lide at teste opskrifter op i mod hinanden – når jeg har tid. Jeg har før kastet mig ud i knækbrød, biscotti og müsli/granola.
Men her midt i november besluttede jeg mig for, at årets test skulle være varm vin.
Da jeg så den her opskrift i New York Times, tænkte jeg, at den var så mærkelig, at den måtte jeg bare prøve! Og bagefter havde jeg helt dårlig samvittighed over, at jeg kunne lide det, for det er altså ikke ligefrem den sundeste ret.
Men det er søreme en hurtig ret at lave, når man kommer hjem fra arbejde – hvis altså man kan lide peanutbutter. Det kan jeg!
Lige inden jeg rejste til Grækenland i efteråret, afprøvede jeg er par opskrifter på græsk mad. Jeg kan godt lide græsk mad, men har det sådan, at når jeg har fået det i 8-10 dage, så må der gerne gå et år inden næste gang. Med en mulig undtagelse af mousakka.
Det var ikke alle opskrifter, der var værd at lave en anden gang – men de her squashfritters (man kunne vel også kalde dem squash-frikadeller) var virkelig gode.
Åh, det her var godt! Mums!
Men det vidste jeg nu godt, det ville være, da det for en gangs skyld ikke var en ny og spændende opskrift, jeg kastede mig ud i.
Det er for mig ikke mormormad, men mormad 🙂
Den her er fra Coop Opskrifter (af Ditte Ingemann) fra 2016, men i min familie går mørbradgryden under navnet “den lyserøde”, og er meget, meget ældre.
Jeg er 62, og jeg er ret sikker på, at retten også eksisterede, da jeg var 10, og min søster var fem.