Jeg var simpelthen så selvfed forleden, at det er godt, jeg bor alene, for jeg ville have været helt uudholdelig at være i nærheden af.
Grunden var den enkle, at det var lykkedes mig at lave små, fine vandbakkelser, der både hævede og smagte godt!
Jeg var simpelthen så selvfed forleden, at det er godt, jeg bor alene, for jeg ville have været helt uudholdelig at være i nærheden af.
Grunden var den enkle, at det var lykkedes mig at lave små, fine vandbakkelser, der både hævede og smagte godt!
Engang i november, tror jeg det var, lagde den dygtige Kathrine Klinken denne opskrift op på Facebook. Jeg tillader mig at bringe den her med angivelse af, at det er hendes, for den er virkelig god.
Man skal selvfølgelig kunne lide jordskokker. Nytårsaften fortalte min bordherre mig, at han bestemt ikke var kræsen. Det eneste, han simpelthen ikke kunne forliges med, var jordskokker.
Og min far var fuldstændig uforstående overfor, at nogen kunne ønsker at spise jordskokker – “det fodrede vi jo grisene med, da jeg var barn,” sagde han og så forfærdet ud, da jeg engang foreslog skokker til aftensmad.
Læs videre Jordskoksuppe med ristede hasselnødder – sådan da
Nej, man behøver faktisk ikke rigtigt en opskrift til det her – og så kom jeg alligevel i tvivl om, hvor længe det skulle have i ovnen, fordi jeg ikke har lavet det siden sidste vinter…
Fordi det nu var nytår, havde jeg fået udstukket en mad-opgave til den middag en gruppe venner og jeg mødes over hvert andet år. De år, vi ikke er sammen, er jeg sammen med min søster, og vi plejer at foretrække at få maden fra byens bedste restaurant, Under Klippen 🙂
Men altså, i år skulle jeg lave den suppe, som middagen begyndte med.